Regulering af skadevoldende vildt – regler, praksis og jægerens rolle
Hvad kan du regulere? Hvornår kræver det tilladelse? Og hvordan navigerer du som ansvarlig jæger korrekt i lovgivningen?
Regulering af skadevoldende vildt er en vigtig del af jagt og forvaltning i Danmark. Som jæger skal du kende reglerne og bruge dem ansvarligt.
Hvad er skadevoldende vildt?
Nogle arter – fx råger, husskader og mink – kan skabe store skader på afgrøder, økosystemer eller biodiversitet, og klassificeres derfor som skadevoldende vildt.
Hvornår kræves tilladelse?
- Alle fuglearter kræver som udgangspunkt tilladelse fra Naturstyrelsen.
- Invasive arter som mink, mårhund, vaskebjørn og bisamrotte kan reguleres året rundt uden tilladelse.
- Råger må reguleres i særlige perioder med tilladelse (§13), husskader og krager fra 1. februar til 15. april (§17) på specifikke betingelser.
Arter der kan reguleres uden tilladelse
Nogle pattedyrsarter som ræv, husmår og vildsvin kan reguleres uden tilladelse – hvis visse kriterier er opfyldt.
Forebyggelse før regulering
Før regulering bør du altid anvende afværgemidler: hegn, net, skræmmeudstyr og andre strategier, som dokumenteret virker. Naturstyrelsen kræver dette som led i ansøgningen.
Sådan søger du om regulering
- Ansøg senest fire uger før ønsket reguleringsperiode.
- Du indberetter digitalt via Naturstyrelsens portal.
- Tilladelsen gives typisk til lodsejer eller bruger og sendes pr. mail.
Indberetning og dokumentation
Efter reguleringen skal du rapportere vildtudbyttet og effekten senest fire uger efter afslutning af reguleringsperioden.
Regulering af skadevoldende vildt – jægerens rolle og ansvar
Som jæger bidrager du til bæredygtig vildtforvaltning ved at sikre korrekt brug af reglerne, etisk regulering og dokumenteret indberetning. Du er med til at løfte en større samfundsopgave.
Rågen er et klassisk eksempel på skadevoldende vildt – tilladelse kræves for regulering
Vildtkameraer som dokumentation i regulering
Et vildtkamera kan spille en central rolle i at dokumentere skadevoldende adfærd og vildtets tilstedeværelse. Ved at placere kameraer ved foderpladser, søer eller markområder kan du indsamle billedmateriale, som styrker din ansøgning. Samtidig giver det indsigt i aktivitetsmønstre, tidspunkt for skader og antallet af individer. Det er især nyttigt i konsortier, hvor flere lodsejere samarbejder om vildtpleje og regulering.
Du kan læse mere om regler og arter hos Danmarks Jægerforbund.
Den bedste vildtkamera-løsning
Vildtkamera – enkelt |
Komplet sæt – inkl. batteri |
Silva 4G – kamera enkelt |
Silva 4G – alt-i-én pakke |
Alle kameraer leveres med Jäger SIM-kort og automatisk upload direkte til Jäger-appen. Det betyder, at du kan følge dyrelivet i realtid – uden opsætning, kabler eller manuel overførsel.