Jagtsprog

Kan du tale jagtsprog?

På samme måde som sportsgrene og fagområder har sit eget indforståede sprog, har jægerne også deres særlige jagtsprog.

Er du selv jæger eller kender du en, så har du sikkert hørt nogle af de mange ofte mærkelige ord. Og kender man dem ikke, kan man jo altid fornøje sig med at se nedenstående meget lille udpluk.

Vær opmærksom på, at man i mange egne kan have en lidt afvigende lokal forståelse af nedenstående begreber!

• Affange: Aflive vildt, der er anskudt, og derfor ikke dræbende skudt
• Afblæse/Blæse af: Hornsignal afgivet med tre dybe toner, når drevet er forbi
• Afrette: Oplære f.eks. hund til jagt
• Afskydning: Bortskydning af overtalligt vildt på reviret
• Aftentræk: Andefugles træk for fødesøgning, eller aftenjagt på ænder på træk
• Allez: Ordre til en hund om at gå fremad (fra fransk allez: De skal gå frem)
• Ande-/fuglekøje: Gammel fangstmetode til indfangning af ænder – den nu eneste eksisterende andekøje findes på Fanø
• Anskudt: Såret men ikke dræbt vildt
• Apport: Ordre til hunden om at bringe vildtet hen til jægeren
• Bagpost: Skytte placeret bag klapperkæden
• Bajonetbuk: Buk – gerne en ældre – som mangler sprosser på stængerne (sidegrene på takkerne)
• Bast: Hårlaget på hjortevildtets takker/gevirer/opsatser under udvæksten. Når takkerne er udvokset gnides/fejes basten på træer, buske og urter
• Ben: Hedder afhængig af arten f.eks.
• stænger – hønsefugle
• løb – løbende vildt
• fangere, tasser, taser, tarser – rovfugle
• standere – vadefugle
• Birose: En unormal udvækst medtakker på hjortens kranium
• Blade: Råen frembringer en langtrukken pibende, “bladende”, lyd i brunsttiden, for at tiltrække bukken. Man kan efterligne lyden ved at blæse i et græsstråanbragt mellem tommelfingrene. Den brunstige han lokkes.
• Bladet: Hjertet
• Blomme: Harens hale
• Blår: Taver af hør til at rense geværløbet eller riffelpiben
• Brokken: Grævling
• Brunnakke: Pibeand
• Brunst: Parringstiden for hjortevildt
• Brække op: Tage hjortevildtets indvolde ud
• Bøsse: Skydevåben med glatte løb
• Buk: Råvildt-han eller forsynde sig mod gode jagtregler
• Diana: Romersk gudinde for bl.a. jagt
• Drev: Mennesker og/eller hunde der jager (driver) vildtet fremad (mod de skydende jægerne)
• Driver/Klapper: Person der ved f.eks. støj driver vildtet fremad (mod de skydende jægerne)
• Excellencehjort: En hjort med særligt flot udviklet gevir
• Fald: Vildt der er naturlig dødt (faldvildt), afføring fra vildt eller fugle der raster på et træk
• Fangst: Aflive et anskudt vildt eller indfangning af vildt
• Fejning: Hjortevildtets afgnidning af basten eller bukkens/hjortens markering af sit territorium ved at gnide takkerne på træer mv. og derved afsætte lugt
• Forlægge: Udskære hjortevildtet til videre bearbejdning i køkkenet
• Forløb: Forben af vildt eller geværløbet, der aktiveres af forreste aftrækker
• Fært: Lugt fra levende væsener
• Gaffelbuk: Råbuk med to sprosser på hver stang
• Gammelrå: Rå der har sat lam
• Genikker: Kniv til aflivning i nakken af anskudt råvildt
• Gevir: Hjortenes takker, som kastes og dannes på ny hvert år
• Grandelle: Kronhjortens hjørnetand i øvre kæbe. Et trofæ.
• Grøn jæger: Ungjæger (ny jæger) Halse: Hundens gøen
• Havgasse: Lom
• Hinter: Ordre til en hund om at gå bag ved sin herre
• Hjort: Hjortevildtets (kronvildt, dåvildt, sikavildt) hanner – NB. Rådyrets han hedder buk
• Hochsitz: Skydeplatform der er hævet
• Hirschfänger: Dolk til at dræbe hjort. Del af tjensteuniformen for statsskovenes tjenesteuniform
• Indspring: Anordning i et vildthegn, så vildtet for mulighed for at springe over hegnet (ind i indhegningen)
• Jagt begynd: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs begyndelse
• Jagt forbi: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs afslutning Jagtfeber/Bukkefeber mv.: Nervøsitet når man skal skyde (hjortevildt). Mange skud har ikke ramt fordi skytten har været grebet af jagtfeber!
• Jagtfiskal: En jagtdeltager som dømmer de enkelte jægeres forseelser mod god jagtmoral – og uddeler bøder med muntre begrundelser!
• Jagthorn: Horn til at afgive signal; kan ofte høres over lange afstande, og bruges til at kommunikere mellem drivere, skytter og hundeførerne
• Jagtprøve: Prøve der skal aflægges for at få jagttegn, så jægeren kan få lov at udøve jagt Jagtsti: En sti til at opøve færdigheder, f.eks. at bedømme afstande, opfatte hvorfra en lyd kommer, genkende silhuetter, prøve færdighed i sikkerhed osv.
• Jæger: Person som udøver jagt
• Kaliber: For haglvåben anvendes f.eks. kaliber 12 eller 20, som angiver det antal af blykugler af den pågældende diameter, som gik på et pound rent bly (454 g). For kuglevåben (rifler mv.) angives kaliberen i mm (engelsk tommer) svarende til rørets indvendige tværmål
• Kalv: Unge af krondyr, då eller sika
• Kammerherre-/Kongepost: Den bedste post/skydeplads i en såt
• Kastestang: Stang der er naturligt afkastet fra hjortene – kan ofte findes i naturen, i meget sjældne tilfælde kan man finde begge stænger
• Kedel: Det egentlig bo i en ræve- eller grævlingegrav
• Klapjagt: En jagtform hvor vildtet drives frem mod jægerne med støj og/eller hunde med klappere
• Knorte: Sneppens lyd i en parringsflugt (om aftenen)
• Korn: Sigtemidlet på et våben uden optisk sigte består af to dele; forreste del hedder kornet, bageste del er typisk en kærv
• Krageugle: En efterligning af en stor hornugle opsat på en pæl for at lokke krager til
• Kramsfugle: Fugle af drosselfamillien, f.eks. solsort, misteldrossel. Tidligere en stor delikatesse i Danmark
• Krybskytte: En jæger, der driver ulovlig jagt på anden mands jord
• Lam: Råvildtets unger – kaldes rålam (hun) hhv. bukkelam (han)
• Lerdue: En ler skive (med konisk form) som slynges af sted af en kastemaskine; skytten skal så forsøge at ramme. Bruges til at øve sig i skud på
• Lette: Når fuglevildtet frivilligt går frem mens det er i dækning
• Levere: Melde om skudt vildt, som er samlet op og afleveret til f.eks. jagtherren
• Links: Skytte hvis bedste øje – “mesterøje” – er det venstre. Betyder normalt, at bøssen skal være specialbygget (linksbøsse) for, at skytten kan ramme
• Listejagt: Jagtform hvor jægeren sniger sig ind på vildtet, ofte alene
• Lunte: Rævens hale
• Lygte: Rævens hale, jfr. den hvide spids på en rævehale
• Lys: Harens øjne
• Løb: Benene på løbende vildt eller set skydevåbens rør
• Løbetid: Parringsperioden for hunde og ræve
• Löffler: Harens ører Moseand: Enten restauranters betegnelse for en ret tilberedt af mange forskellige fuglearter (og altså ikke nødvendigvis af and) eller en betegnelse for gråand
• Muse: Ræv på musejagt muser, ligesom en falk eller musvåge som svæver i luften efter mus siges at muse
• Nattesæde: Vildtets eller fugles natteopholdsted
• Nødden: I en bøsselås er det hanens aksel eller de ydre kønsdele på rovdyrs og hundes hundyr
• Nådeskud: Aflivning af anskudt vildt ved skud
• Pande: Brættet hvorpå det skudte vildts takker placeres eller en jagtdug anvendt til at skræmme/lede vildtet hen imod jægerne
• Parforce: Jagtform hvor en flok ryttere vha. en flok hunde driver vildtet til vildtet står stille af udmattelse. Herefter er det den særligt udvalgte som får lov at give dyret nådestødet. De Nordsjællandske skoves snorlige veje stammer fra 1670’erne og er resterne af Chr. IVs interesse for parforcejagt
• Parole: Jagtlederens meddelelse inden jagten om dagens ordensregler
• Parykbuk: Buk hvor takkerne (opsatsen) ikke som normalt fældes, men fortsætter sin vækst.
• Penselfjer: Den rudimentære første håndsvingfjer på sneppen. Betegnelsen kommer af fjeren bruges til porcelænsmaling
• Pisse hare: Tøming af urinblæren hos en hare for at urinen ikke skal ødelæge smagen af kødet eller iøvrige grise dyret til. Mange forsynder sig mod det!
• Pisten: Del af en sneppes lyd under parringsflugt
• Pladsbuk: Den buk som er Bukken i et område
• Prelle: En stående jagthund der vil løbe efter hønsefugle, f.eks. agerhøns, eller en hare, så jægeren ikke kan komme til at skyde vildtet
• Præstehare: Sej, gammel hare – tidligere blev denne givet til præsten som hans tiende. Nok skulle man altså give tiende, men man behøves vel ikke give det bedste! Pürsch: Jagtform hvor en jæger sniger sig ind på skudhold af vildtet
• Ramler: Hanharen
• Raste: Hvil/ophold for fugle under træk
• Rejse: Når vildtet tvinges frem mens det er i dækning
• Remise: En beplantning tilplantet med buske/træer mv. for at give vildtet læ samt et skjule- og/eller ynglested
• Revir: Et jagtområde
• Rode: En hund roder hvis den ikke kan finde den skudte fugl
• Rolletiden: Tiden hvor ræven parrer sig
• Rovjæger: En jæger som skyder alt vildt bort eller en jæger som lokker naboens vildt til for at skyde det – en meget ugleset person!
• Rudel: Flok af hjorte. NB. Hvis det er råvildt hedder det et spring
• Rævesøvn: En tilsyneladende helt død ræv rejser sig i et ubevogtet øjeblik og forsvinder! Og det er ikke løgn, at det kan ske!
• Rå: Hunrådyret
• Rådyr: Hjorteart
• Råbuk: Hanrådyret
• Rålam: Op til et år gammel hunrådyr
• Schweiss: Blod, benstumper, hår mv. fra et ramt hårvildt. NB. Skovensneppens blod hedder derimod farve!
• Sika: Hjorteart indført år 1900 til Danmark, første gang på Svenstrup Gods på Midtsjælland
• Skogre/Skrogge: Lyden fra hønsefugle, brushøns og snepper fra hanfuglen (kokken) under parringsspillet
• Skovl/skuffel: Den del af dåhjortens taller som udgør en slags plade
• Skudhold: Den afstand som er rimelig for at kunne dræbe vildtet med et skud; varierer mellem de forskellige arter. Udgør del af pensum, når man skal tage jagttegn.
• Skytte: En jæger som er bevæbnet med f.eks. gevær eller riffel, samt en professionel ansat jæger, f.eks. på et gods
• Smaldyr: Over 1 år gammel hunhjort, som endnu ikke har fået afkom (kaldes smaldå/smalhjort/smalrå afhængig af hjorteart)
• Smele: Rådyrets advarselsbrøl
• Spejl: Den lyse del af hjortevildtets bagende
• Spil: Hønsefugles, brushøns og sneppers parringsleg
• Spring: En flok råvildt, eller at skyde en hare, når den rejser sig fra sit leje
• Stente: En trappe over et hegn
• Stikker: Harens ben. Patron/projektil der bliver siddende i kammeret/løbet. Eller ved jagt fra kravlepram på en fjord, hvor stikken (en lille træstav) bruges som “årer” til at komme tæt på fuglene
• Stille: Når en hund bringer et vildt til standsning
• Stille an: Opstilling af en klapperkæde
• Stille for: Opstilling af skytter ved en klapjagt
• Stjerten: Halen hos fugle med lang hale, jf. fuglearten Vips-stjert
• Strejfe: Aftage et skind på pelsvildt. Vildtets vandring omkring. En hunds ukontrolleret jagt på vildt (ildeset blandt øvrige jægere) eller skud som kun rammer overfladisk
• Stænger: Hovedgrenen på hjortevildtets takker eller fugles ben
• Stå af: Når man har ramt en fugl godt, så er den stået af
• Stå for: En skytte som er sat på post eller en hund, der tager stand (på et vildt)
• Suppejæger: En der kun deltager i frokosten men ikke i selve jagten
• Svansen: Rævens hale
• Sætter: Hunharen
• Såt: Den del af et jagtområde, som der jages i under en klap- eller drivjagt
• Søndagsjæger: Uøvet jæger – ofte med et meget fint udstyr. Det er ikke en ros at blive kaldt søndagsjæger!
• Tage stand: Når en hund viser en jæger, hvor vildtet gemmer sig – sker ved f.eks. at stå stille og stivne
• Takker: En bendannelse på hovedet af hjortevildtet. Kaldes gevir hos hjorte, opsats hos råbuk
• Talskytte: En jæger som går mere op i antallet af dyr han nedlægger end måden, det sker på. Det er ikke en ros at blive omtalt som en talskytte!
• Tegne: Når vildtet reagerer på et skud
• Tiro: Skyd højt! Råb når der skal skydes højt – fra fransk tire haut
• To: Hårvildtets bløde hår Trampejagt: Jagtform hvor man tramper af sted over marken og skyder hvad man “tramper op”
• Tæve: Hundyret af hunde, ræve og mink
• Varto: Skyd lavt! Råb når der kommer løbende vildt – fra gl. dansk var tho (dig)
• Vildt: Fritlevende pattedyr og fugle som er genstand for jagt
• Vildtparade: Afslutningen af en selskabsjagt, hvor dagens udbytte fremvises. Jagtdeltagerne overværer vildtparaden, hvor jagtherren oplæser dagens resultat, og der derefter blæses “jagt forbi” med et horn, mens deltagerne blotter deres hoved i ærbødighed for vildtet. Vildtet lægges i rækkefølgen: Ræv (finest), Bukke (evt. med snepe i opsatsen), råer og lam, harer, fasanhane, fasanhøne, andet vildt

Kilde: Miljøstyrelsen

Tilbage til Jäger forsiden