Jagttider: hvorfor de flytter sig

For de fleste jægere er jagttider noget, man slår op én gang og derefter regner med. Det er en rimelig antagelse de fleste år og en dyr antagelse de år, hvor det ikke passer.

Hvem bestemmer hvad

Kæden er længere, end man skulle tro, og det er værd at kende den, fordi den forklarer hvorfor tingene bevæger sig langsomt.

Det faglige grundlag leveres af DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet — i form af en gennemgang af arternes bestandsstatus. Rapporten udgør en væsentlig del af det faglige grundlag for Vildtforvaltningsrådets indstilling til ministeren, der træffer afgørelse om udformningen af jagttiderne.

Vildtforvaltningsrådet er selv bredt sammensat.^[1] Blandt medlemmerne er Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og Dansk Skovforening. Det er derfor, indstillinger tager tid: de kræver enighed mellem parter, der ikke er enige om ret meget andet.

Hvor ofte

De danske jagttider revideres som udgangspunkt hvert fjerde år, og derudover kan enkelte arter tages op hvert andet år, hvis der vurderes at være behov for det.

Dertil kommer, at der cirka 1. juli hvert år kan træde en ny bekendtgørelse i kraft med mindre justeringer — ændrede datoer eller lokale jagttider i bestemte kommuner. Det er de justeringer, der oftest overrasker folk.

Og revisioner kan forsinkes af helt andre ting end biologi. Den seneste revision var planlagt til at træde i kraft 1. juli 2026, men blev forsinket af folketingsvalget i marts 2026 og den efterfølgende regeringsdannelse, fordi ministeren ikke kan underskrive bekendtgørelsen før en ny regering er på plads.

Hvorfor de flytter sig

Der er fire typiske årsager, og de optræder ofte sammen.

Bestandsudvikling

En art i tilbagegang får kortere jagttid eller ingen. En art i kraftig vækst kan få længere.

Skader

Hjortevildtets vækst har betydet betydelige tab i landbrug og skovbrug, og det er en selvstændig driver bag ændrede jagttider.

Internationale forpligtelser

EU's fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv sætter rammer, som dansk lovgivning skal holde sig indenfor.

Forvaltningsstrategi

Her er den mest interessante udvikling: jagttider bruges i stigende grad som et redskab til at styre »hvad« der skydes, ikke bare hvor meget.

Regionaliseringen

Den vigtigste strukturelle ændring de senere år er, at jagttider ikke længere nødvendigvis er ens i hele landet. Jagttiderne for hinder, dåer og kalve er blevet opdateret regionalt flere steder i landet.

Det er logisk, når man tænker over det — bestandssituationen for kronvildt i Vestjylland ligner ikke den på Sjælland. Det er også en praktisk komplikation: man kan ikke længere nøjes med at kende jagttiderne. Man skal kende jagttiderne »hvor man jager«.

Hvad man selv bør gøre

Det er kedeligt, og det tager ti minutter om året.

• Slå den gældende jagttidsbekendtgørelse op omkring 1. juli, hvert år. Ikke en artikel om den — bekendtgørelsen selv.
• Tjek specifikt, om der gælder lokale eller regionale afvigelser for din kommune.
• Vær opmærksom på, at oversigter og apps kan halte bagefter i de uger, hvor en ny bekendtgørelse lige er trådt i kraft — eller er forsinket.
• Ved tvivl: bekendtgørelsen står over enhver oversigt, også vores.^[2]

Ansvaret ligger hos den enkelte jæger. Det er en af de få steder i jagten, hvor der ikke er nogen skønsmargin overhovedet.