Sådan placerer du vildtkameraet

Der bliver brugt meget energi på at vælge det rigtige kamera og påfaldende lidt på, hvor det skal hænge. Det er ærgerligt, for placeringen betyder mere for, hvad du får ud af det, end de fleste specifikationer gør.

Højde og vinkel

Som udgangspunkt cirka 1,2 til 1,5 meter over jorden, vinklet en anelse nedad. Det rammer brystparti på klovbærende vildt og giver et billede, hvor dyret fylder noget.

Hænger kameraet for højt og peger for langt ned, får du ryggen af dyrene og ingen mulighed for at bedømme noget. Hænger det for lavt, fylder undervegetationen billedet og udløser falske triggers hele natten.

På skrånende terræn skal vinklen justeres efter, hvor dyrene går — ikke efter, hvad der er vandret.

Retning og lys

Undgå at pege kameraet mod øst eller vest. Morgen- og aftensol direkte i linsen giver overeksponerede billeder på præcis de tidspunkter, hvor der sker mest.

Nordvendt er som regel den sikreste retning. Er det ikke muligt, så vælg en placering, hvor der er noget mellem linsen og horisonten.

Afstand til motivet

For tæt på giver skarpe billeder af en flanke. For langt væk giver et lille dyr i et stort billede, som hverken du eller en model kan bruge til noget.

Fire til seks meter er et fornuftigt udgangspunkt for klovbærende vildt på en åben plads. På en veksel er afstanden mindre vigtig end vinklen.

Veksler kontra åbne flader

På en veksel skal kameraet stå skråt på sporet, ikke vinkelret. Går dyret tværs gennem billedfeltet, har sensoren og lukkeren måske et halvt sekund. Går det skråt væk fra eller ind mod kameraet, er dyret i feltet i flere sekunder, og du får flere brugbare billeder.

På en åben flade er problemet det modsatte: for meget bevægelse i billedet. Græs og grene i vind udløser triggers hele natten og tømmer batteriet. Ryd synsfeltet, når kameraet sættes op, og se det efter igen i juni, når alting er vokset.

Fodring og lovgivning

Foderpladser er et oplagt sted at få mange billeder, og derfor står mange kameraer der. Det er værd at kende rammerne, før man planlægger sin opsætning efter det.

Jagt- og vildtforvaltningsloven forbyder udfodring med jagt for øje, og vildt må ikke beskydes i umiddelbar nærhed af foderplads. For kronvildt gælder desuden, at fodring skal ske mindst 130 meter fra skydetårne og skydestiger. Grænsen for umiddelbar nærhed er ikke defineret som et tal, og den bør forventes fortolket restriktivt.

Praktisk betyder det, at et kamera på en foderplads hører til observation og ikke til jagtplanlægning, og at anstande hører hjemme et andet sted på reviret.

Mennesker i billedfeltet

Et vildtkamera optager alt, hvad der bevæger sig. Dækker det stier, veje, skel eller naboens jord, behandler du personoplysninger, og så gælder databeskyttelsesreglerne.

Vinkl derfor væk fra færdselsårer og skel, og overvej skiltning, hvor der kan komme mennesker. Er du i tvivl om en konkret placering, er det værd at søge aktuel vejledning hos Datatilsynet.

Lad det stå

Den hyppigste fejl er at flytte kameraet, fordi det ikke leverer nok billeder.

En placering skal have mindst tre til fire uger, før den siger noget. Og skal billederne bruges til at følge udviklingen på reviret over år, skal placeringen ligge fast — flytter du kameraet, kan du ikke sammenligne det nye med det gamle.

Vil du prøve et nyt sted, så sæt et ekstra kamera op frem for at flytte det, der allerede har kørt en sæson. Den tidsserie er mere værd end den nysgerrighed.

Sæsonjustering

To gange om året er nok. Én runde i det tidlige forår, hvor synsfeltet ryddes og batterier skiftes, og én i juni, hvor vegetationen har lukket sig og halvdelen af kameraerne pludselig filmer et blad.

Noter hvad du ændrer, og hvornår. Et halvt år senere er det den note, der forklarer, hvorfor tallene fra den ene plads ser mærkelige ud.